Brugernavn

Kodeord

FDF Silkeborg 2 > Giv en hånd

Giv en hånd

Jyllandsringen
En af de helt store indtægtskilder i kredsen er pølsesalg på Jyllandsringen. Det er både en sjov og hektisk måde at tjene penge til kredsen - og det gi’r godt.
Mange forældre og ledere har været i gang - tak til alle der giver en hånd med.
Vi skal hver gang stille med 10 personer til at bemande et udsalgssted. Det er en god, sjov og til tider travl opgave at sælge frankfurtere og øl. Og en lille smule motorløb kan det også blive til.

Vi håber, at DU vil melde dig og på den måde være med til at støtte arbejde i FDF Silkeborg 2. Ring eller mail til Marlene Nørskov (2679 4725) mbn1981@sol.dk

Datoerne er i år: 28/6, 23/8 og 4/10.

Møgelø
En anden af de store indtægtskilder er når vi gør rent på Møgelø hvert andet år i foråret. Lejren Juulsborg og Væbnerhytten skal gøres hovedrent indendørs. Der skal ryddes op, fejes og fjernes ukrudt udendørs. Der skal passes børn og laves mad til os alle - - så der er brug for hænder af en hver slags.
Vi skal gerne være en 15 voksne på sådan en weekend. Man behøver ikke være der en hel weekend, men være med i det omfang, man kan.

Hvis du vil give en hånd med på disse weekender er det bare om at holde øje med indbydelserne.

Uddeling af telefonbøger
Som det tredie har kredsen en indtægtskilde ved uddeling af telefonbøger, som normalt finder sted sidst i maj. Her håber vi naturligvis også på mange forældres velvilje og deltagelse. Vi vil som tidligere arrangere en fælles uddelingsdag med efterfølgende spisning ved kredshuset. Nærmere besked når vi kender datoen.

En dejlig gave
Så har vi igen fået en dejlig gave fra Genbrugsbutikken i Borgergade. Hvert år modtager kredsen en del af overskuddet fra butikken, og i år var checken på hele kr. 36.000. Vi siger mange tak for den flotte gave, som gør stor gavn i vores daglige arbejde i FDF Silkeborg 2.

Genbrugsbutikken kan altid bruge flere effekter (tøj, køkkenting, bøger mv.), så kik forbi på Borgergade 13.

Og du kan måske også selv finde et godt genbrugs-tilbud.